Tirsdag kan blive Ruud Gullits sidste arbejdsdag som træner for fodboldklubben Terek Grosnij.
Klubben meddeler på dens hjemmeside, at kun en sejr på udebane over Ankar Perm redder den hollandske træner fra en fyreseddel.
Ellers varsler klubben konsekvens fra Ramzan Kadyrov, der er præsident for både Terek Grosnij og Tjetjenien.
- Alt taget i betragtning giver Ramzan Kadyrov den opgave til Ruud Gullit, at han skal få tre point med hjem fra Perm. Hvis det modsatte sker, bliver Gullit fyret som cheftræner, meddeler Terek Grosnij ifølge Reuters.
Ruud Gullit blev tidligere i år hentet til Terek Grosnij på en kontrakt af halvandet års varighed.
Den forhenværende storspiller har imidlertid ikke levet op til forventningerne, eftersom klubben blot ligger nummer 14 i den russiske liga.
Klubben mener, at en del af årsagen skal findes i, at Gullit mere "tænker på barer og diskoteker".
- I dag må vi se i øjnene, at Gullit ikke har levet op til tilliden fra klubbens ledelse, meddeler Terek Grosnij.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker