Feyenoord lejer dansk stopper i Serie A-klub
Jacob Rasmussen har spillet 21 U21-landskampe for Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jacob Rasmussen skifter fra Fiorentina til Feyenoord på en lejeaftale, der også indeholder en købsoption.
Den stærke danske forsvarsspiller Jacob Rasmussen skifter fra Fiorentina til den hollandske storklub Feyenoord på en lejeaftale, der løber hele sæsonen.
Er lejemålet vellykket, kan Feyenoord købe danskeren fri næste sommer for et på forhånd aftalt beløb.
Det skriver Feyenoord på sin hjemmeside.
Den 25-årige fynbo er allerede bekendt med hollandsk fodbold, da han i de seneste to sæsoner har spillet på leje hos Vitesse. Derfor er det også nemt for ham at tage et skridt op i samme liga, mener han.
- Jeg kender den hollandske liga godt, og jeg har med interesse fulgt med i Feyenoord. Holdets offensive måde at spille fodbold på tiltaler mig, og den passer mig godt, siger Jacob Rasmussen.
I den forgangne sæson blev Feyenoord nummer tre i Æresdivisionen og nåede hele vejen til finalen i Conference League.
Den venstrebenede stopper har tidligere repræsenteret Danmarks ungdomslandshold. Han var blandt andet med ved U21-EM i 2017 og 2019.
Jacob Rasmussen trådte sine første fodboldstøvler i Næsby. Siden har han spillet for OB, Schalke, St. Pauli, Rosenborg, Empoli, Fiorentina, Aue og Vitesse, inden turen altså nu går til Rotterdams største klub.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub