FIA godkender ansøgning fra potentielt nyt Formel 1-hold
Formel 1-feltet består lige nu af ti hold. Flere kan komme til i de kommende år. Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Andretti Formula Racing har fået lov at fortsætte ansøgningsprocessen i håb om at blive Formel 1's 11. hold.
Formel 1-feltet kan blive udvidet fra 10 til 11 hold.
Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) meddeler i en pressemeddelelse, at man har godkendt en ansøgning fra et nyt hold med navnet Andretti Formula Racing efter en "grundig analyse".
Beslutningen åbner ikke endegyldigt døren til Formel 1-deltagelse for Andretti-holdet, men den er et vigtigt skridt på vejen. Nu kan holdet gå videre til næste fase i ansøgningsforløbet.
Tre andre kandidater blev sorteret fra.
- Andretti Formula Racing var den eneste kandidat, der på alle væsentlige områder opfyldte de strenge kriterier, som FIA har nedsat, lyder det fra FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem i pressemeddelelsen.
FIA har tidligere meddelt, at man er åben for at udvide Formel 1-feltet med flere hold.
Planerne har dog mødt kritik fra de ti nuværende teams i motorsportens kongeklasse, blandt andet fordi der i givet fald bliver flere om at dele indtægterne.
Der blev i 2020 fastsat et adgangsgebyr på 200 millioner dollar for at købe sig adgang til Formel 1-cirkusset.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde