FIA-præsidentkandidat lover Tom Kristensen toppost
Tom Kristensen er i dag præsident for FIA Drivers Commission. Han kan snart score et nyt topjob. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tom Kristensen bliver en del af ledelsen, hvis briten Graham Stoker bliver præsident for motorsportsforbund.
Tom Kristensen kan være på vej til en toppost inden for motorsporten.
Den britiske jurist Graham Stoker har tirsdag meddelt sit kandidatur til posten som præsident for Det Internationale Motorsportsforbund (FIA), og han vil gøre danskeren til vicepræsident for sport.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den nifoldige Le Mans-vinder vil i så fald blive en del af ledelsen i det forbund, der er ansvarlig for en række løbsserier, heriblandt Formel 1.
Kristensen har været præsident for FIA Drivers Commission de seneste fem år.
Præsidenten for FIA har siden 2009 heddet Jean Todt, men han har meddelt, at han trækker sig. Afløseren skal findes i december.
Stoker har i dag den post, som Kristensen er tiltænkt, såfremt Stoker bliver forbundets nye præsident.
- Vi vil bygge videre på det fantastiske arbejde, som præsident Jean Todt har leveret de seneste 12 år, siger Stoker i en pressemeddelelse.
Han får konkurrence af den tidligere rallykører Mohammed ben Sulayem, der også har meddelt sit kandidatur.
Det seneste valg fandt sted i 2017. Her blev Todt genvalgt uden modkandidater.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker