FIA skrotter regel om dobbeltpoint i sidste grandprix
Reglen om dobbeltpoint i sæsonens afsluttende Formel 1-grandprix bliver droppet efter bare en enkelt sæson.
Reglen, om at pointene i sæsonens sidste Formel 1-grandprix tæller dobbelt, fik en kort levetid.
Den blev introduceret til den netop overståede 2014-sæson, men bliver droppet til den kommende sæson, meddeler den internationale motorsportsunion FIA onsdag.
Beslutningen blev taget på et møde med Formel 1-sportens strategigruppe i sidste uge.
Introduktionen blev en realitet for at forbedre chancen for at bevare spændingen indtil det sidste i grandprix-serien, efter at tyskeren Sebastian Vettel tidligt dræbte spændingen og vandt VM suverænt i 2013.
I 2014-udgaven fik reglen ingen betydning, da både Lewis Hamilton og Nico Rosberg selv uden reglen begge ville have chancen for at vinde VM inden det sidste løb.
Nu vandt Hamilton det sidste grandprix og øgede sin føring i stillingen markant ved at tage 50 point i stedet for 25.
2015-sæsonen kommer formentlig til at tælle 21 grandprixer i stedet for 19 i 2014. Mexico vender tilbage på programmet, og det forventes, at Sydkorea bliver bekræftet som den 21. løbsarrangør.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde