Fiasko blev Viborgs vendepunkt: Vi har flyttet os meget
Allan Heines Viborg-hold blander sig i toppen af ligaen. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
/ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
Viborg er i storform i håndboldligaen. Nedturen i pokalkampen mod Aarhus United blev et vendepunkt.
Med 25-21 i Randers tog Viborgs håndboldkvinder den tredje sejr på stribe og strøg op på en delt førsteplads i HTH Go Ligaen.
Det er ellers blot to uger, siden alarmklokkerne bimlede i domkirkebyen efter pokalnederlaget til upåagtede Aarhus United, der meget overraskende spærrede Viborgs vej til Final 4.
Den fiasko blev et vendepunkt for træner Allan Heine og hans spillere, der siden har slået Team Esbjerg, TTH Holstebro og nu Randers.
- Det var en skrækkelig oplevelse mod Aarhus United, og det var en slags wakeupcall. Vi fik sat billeder på de ting, vi absolut ikke vil kendes for, siger Allan Heine.
- Det er tit, når man kommer i den største modvind, at man finder tid til selvransagelse. Vi formåede at flytte tingene. Spillerne har trukket i samme retning, forklarer han.
Mod Randers lignede det allerede i første halvleg en klar sejr, da Viborg førte 14-7.
Randers fik formindsket gabet til to mål ved pausen, men i anden halvleg viste viborgenserne, hvem der er bedst kørende i øjeblikket.
Fremgangen skyldes en mentalitetsændring på holdet i de seneste kampe, mener træneren.
- Vi viser nu en anden udgave af os selv. Når man spiller en håndboldkamp, handler det selvfølgelig i høj grad om fysik og teknik. Men de ting er først en faktor, når vi er, hvor vi skal være mentalt.
- Der har vi flyttet os meget i de seneste tre kampe. Vi fik italesat nogle ting, som måske nok gjorde lidt ondt, siger Allan Heine.
Viborg har 14 point efter 10 kampe og ligger side om side med FC Midtjylland og København i toppen af ligaen. Viborg har dog spillet en kamp mere end konkurrenterne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned