Fiasko for Real Madrid: 0-0 mod bundprop
Real Madrid floppede gevaldigt lørdag aften, da de spanske mestre blot spillede 0-0 ude mod Osasuna, der inden weekendens kampe er bundprop i Primera Division.
Gæsterne måtte klare sig uden deres karantæneramte topscorer, Cristiano Ronaldo, og med fraværet af portugiseren havde favoritterne det yderst svært i offensiven.
Anfører Iker Casillas var tilbage i Real Madrids mål efter et par kampe som andetvalg for Antonio Adan, som også manglede mod Osasuna med karantæne.
Men selvom Casillas og Real Madrid-forsvaret holdt nullet, var det næppe noget, der behagede træner Jose Mourinho alt for meget.
At tabe point mod nummer sidst er en kæmpe fiasko for Real Madrid, der er håbløst langt efter FC Barcelona, som topper Primera Division. Gæsterne fik endda Kaka udvist i anden halvleg for at gøre det hele værre.
Real Madrid er 15 point efter ærkerivalen, og FC Barcelona har tilmed spillet en kamp færre end hovedstadsklubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned