Fiaskoen er fuldendt for verdensmestrene
Selv om de stadig mangler at spille en kamp i mellemrunden, står det allerede nu klart, at Frankrig er uden medaljechance ved EM i håndbold.
Med et nederlag på 22-29 mod Kroatien har de sejrsvante franskmænd udspillet deres rolle ved turneringen i Serbien og må nøjes med at spille om sekundære placeringer, når slutrundens bedste hold skal fordele guld, sølv og bronze i den kommende weekend.
De forsvarende verdens- europa- og olympiske mestre vender dermed tomhændede hjem fra et stort mesterskab for første gang siden 2007.
Helt ekstraordinært har Frankrig med verdensnavne som målmanden Thierry Omeyer, højrefløjen Luc Abalo og storskytten Nikola Karabatic tabt tre ud af fem kampe i Serbien og må i sidste spillerunde kæmpe med Island om at undgå gruppens sidsteplads.
Kroaterne førte i første halvleg med tre mål, men det var alligevel franskmændene, der kunne gå til pausen med en føring på 12-11.
Herefter fulgtes de to hold pænt ad, indtil balkan-kæmperne trak fra midtvejs i anden halvleg. Den nedbøjede franske træner måtte med fem minutter igen konstatere, at hans hold var bagud 20-26, og derfra var der ingen udvej.
Frankrig havde specielt svært ved at tæmme den lille højrefløj Ivan Cupic og den tårnhøje bagspiller Marko Kopljar, der begge lavede syv mål på otte forsøg.
Kroatien har dermed alle muligheder for at komme i medaljespil. Det kan allerede ske senere tirsdag, hvis Ungarn taber til Slovenien.
Ellers skal kroaterne og ungarerne ud i en direkte duel om den eftertragtede tur i semifinalerne, når de mødes onsdag aften.
/ritzau/
Frankrigs håndboldherrer tabte til Kroatien og er nu uden chancer for at komme i EM-semifinalen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned