Fifa åbner sag mod korruptionsmistænkt fodboldpræsident
Fifas etiske komité har besluttet sig for at indlede en sag mod brasilianeren Marco Polo Del Nero.
Der er travlhed i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i øjeblikket.
Mens to fremtrædende Fifa-ledere blev anholdt af schweizisk politi torsdag morgen i Zürich, holder forbundets eksekutivkomité møde om reformer i den schweiziske by.
Samtidig meddeler en talsmand for Fifa til nyhedsbureauet Reuters, at forbundets etiske komité har indledt en sag mod Marco Polo Del Nero, der er præsident for Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF).
Han trak sig i sidste uge fra sin post i Fifas eksekutivkomité.
Del Nero mistænkes for at spille en rolle i hele den Fifa-skandale, der har rullet hen over fodboldverdenen siden maj, og som har medført anholdelse af en lang række Fifa-personer - herunder en del sydamerikanske fodboldledere.
Del Nero skulle angiveligt have tætte bånd til sin forgænger på posten som CBF-præsident, Jose Maria Marin, som er en af de anholdte i korruptionsskandalen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned