Fifa afviser Bulgariens anke i Mtiligas racismesag
Straffen til Bulgarien står ved magt i sagen om racisme mod den tidligere danske landsholdsspiller Patrick Mtiliga. Bulgarien skal spille sin næste VM-kvalifikationskamp uden tilskuere.
Det fastslog det internationale fodboldforbund, Fifa, tirsdag, efter at bulgarerne havde anket dommen. Fifa afviste appellen og fastholder den oprindelige straf.
En gruppe bulgarske tilskuere blev ved med udstøde abelyde ned mod FC Nordsjælland-profilen Mtiliga i Danmarks 1-1-kamp på udebane mod Bulgarien i en VM-kvalifikationskamp i oktober.
Og det blev - og bliver fortsat - straffet med en bøde på 38.500 dollar (212.000 kroner) samt tomme tribuner i hjemmekampen mod Malta i marts.
Også Ungarn har fået afvist en appel i en lignende sag om racisme.
- Ankesagerne fra det ungarske fodboldforbund (MLZS) og bulgarske fodboldforbund (BFU) er begge afvist, og dommene fra Fifas disciplinærkomité er stadfæstet i sin helhed, lyder det fra Fifa.
- MLZS og BFU er begge blevet advaret i forhold til fremtidig opførsel, tilføjer fodboldforbundet.
Ved gentagelser vil Fifa slå endnu hårdere ned på Ungarn og Bulgarien, og det kan dreje sig om pointreduktion eller diskvalifikation fra turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned