Fifa afviser spekulation om ny Sepp Blatter-periode
Sepp Blatters rådgiver har åbnet for, at schweizeren alligevel fortsætter som præsident, men det afviser Fifa.
Tidligere på måneden annoncerede Sepp Blatter, at han vil trække sig som præsident for det internationale fodboldforbund (Fifa), men mandag er en af Blatters rådgivere citeret for, at schweizeren alligevel overvejer at blive på posten.
Den idé bliver dog skudt i sænk af Fifa, der påpeger, at rådgiveren, Klaus Stöhlker, ikke længere har mandat til at tale på vegne af Blatter, eftersom Stöhlkers samarbejde med Blatter og Fifa er stoppet.
- Klaus Stöhlkers samarbejde med Fifa-præsidenten sluttede 31. maj. Præsidenten vil i stedet gerne fremhæve sine udtalelser fra 2. juni, lyder det i en pressemeddelelse fra Fifa.
29. maj blev Sepp Blatter genvalgt som præsident for Fifa, men 2. juni trak han sig efter massivt pres som følge af en mulig korruptionssag.
Søndag skrev den schweiziske avis Schweiz am Sonntag, at flere fodboldforbund fra Asien og Afrika angiveligt skriftligt har bedt Blatter om at blive på posten.
Herefter udtalte Klaus Stöhlker mandag, at Blatter ville genoverveje situationen, men det afviser Fifa altså.
Fifa forventer ifølge BBC at udpege afløseren for Sepp Blatter i december, men blandt andet har EU-Parlamentet været ude at sige, at han skal forlade posten med det samme.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde