Præsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter, skyder tilbage på de folk, der har kritiseret, at VM til sommer skal afvikles i Sydafrika.
- Det er anti-afrikanske fordomme. Der er stadig i den såkaldt gamle verden en stemning, hvor man siger: Hvorfor fanden skulle Afrika dog arrangere et VM, siger Blatter, der især retter skytset mod Tyskland.
Herfra var Bayern München-præsident Uli Hoeness for nylig ude og kalde placeringen af værtskabet for "den største fejltagelse" Fifa nogensinde har lavet.
- I Tyskland siger folk som Uli Hoeness og repræsentanter fra ligaen, at vi ikke skal tage dertil. Men hvert år tager 11 millioner turister til Sydafrika, og ingen siger, at de ikke skal tage dertil.
- Kolonialister er i de seneste 100 år taget til Afrika og har taget alle de bedste ting med sig derfra, og i dag tager de bedste fodboldspillere med sig fra Afrika. Der er simpelthen ingen respekt, mener Blatter.
Han kalder det endvidere for nonsens at drage paralleller mellem VM og det terrorangreb, der ramte det netop overståede Africa Cup of Nations, som blev afviklet i Angola.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker