Fifa-boss: Fire lande kan få værtskabet for udvidet VM
Gianni Infantino blev sidste år valgt til præsident i Fifa på et ønske om at udvide VM fra 32 til 48 hold. Forslaget blev formelt vedtaget i januar. Foto: AP/Ennio Leanza
AP/Ennio Leanza
Gianni Infantino opfordrer flere lande til at gå sammen om at afholde VM, når det udvides fra 32 til 48 hold.
VM i fodbold kan få helt op til fire værtslande, når slutrunden udvides til 48 hold fra 2026.
Det oplyser præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, torsdag på et pressemøde i Doha.
Infantino opfordrer lande til at gå sammen om et fælles arrangement. Han nævner, at to, tre eller fire nationer kan dele værtskabet.
Fifa-præsidenten nævner også, at han vil undgå, at der bygges store stadioner, som er ubrugelige efter VM.
- Vi tilskynder til at dele værtskabet til VM, da Fifa har behov for at vise, at vi er fornuftige og tænker over bæredygtigheden, siger Gianni Infantino.
- Derfor er det helt i samme ånd, at to, tre elle fire lande kan gå sammen om et projekt, hvor de hver byder ind med tre, fire eller fem stadioner. Det opfordrer vi til.
- Idealistisk set vil landene være placeret tæt på hinanden for at gøre rejserne nemmere, siger Fifa-præsidenten.
Udvidelsen af VM fra 32 til 48 deltagere blev vedtaget tidligere i år og træder i kraft om ni år.
Beslutningen har mødt stor modstand hos mange fodboldledere, ligaer og klubber. Infantino nævner torsdag, at mange ligaer har udtrykt tilfredshed med beslutningen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde