Fifa-boss vil bruge videodomme til VM trods kritik
Gianni Infantino er fortsat tilhænger af brugen af videodomme i fodbold efter Confederations Cup. Foto: /ritzau/AP/Dmitri Lovetsky
/ritzau/AP/Dmitri Lovetsky
Langsommelige videoafgørelser ved Confederations Cup skræmmer ikke Fifa-præsident, der vil bruge video til VM.
Videoafgørelser er de seneste to uger blevet testet i forbindelse med det igangværende Confederations Cup i Rusland.
Selv om der indimellem har været afbrydelser på to-tre minutter i kampene, så betegner præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, brugen af videodomme som en succes.
Infantino er fortsat tilhænger af at tage videoafgørelser i brug under næste års VM i Rusland trods kritik af den ofte langsommelige videoproces.
- Der er intet, der står i vejen i forhold til at tage det i brug, som jeg ser det, siger Infantino før søndagens finale mellem Tyskland og Chile.
- Frem til nu har det været en succes. Vi lærer fortsat, vi forbedrer det, og vi bliver ved med at teste, siger præsidenten.
Fifa oplyser, at videoafgørelser er blevet brugt seks gange i forbindelse med Confederations Cup.
- Uden videoafgørelserne havde vi haft en anden turnering. Og en turnering, der ville have været lidt mindre fair, siger Infantino.
- Vi skal arbejde videre omkring nogle detaljer vedrørende kommunikationen og hastigheden, når der skal tages beslutninger, siger han.
Det ventes, at fodboldens lovgivende organ, International Football Association Board (Ifab), i marts 2018 vil tage stilling til den fremtidige brug af videoafgørelser.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde