Fifa er klar til at forbyde playersponsorater
Det skal være forbudt for alle andre end klubberne at eje transferrettigheder til fodboldspillere, siger Fifa.
Fremover skal fodboldspillere udelukkende være ejet af klubberne og ikke af udenforstående pengemænd eller firmaer.
Sådan lyder meldingen fra det internationale fodboldforbund (Fifa) efter fredagens møde i Fifas eksekutivkomité, hvor der bliver lagt op til at forbyde playersponsorater - de såkaldt third-party ownerships.
- Vi tog en beslutning om, at third-party ownership skal forbydes, men de kan ikke afskaffes omgående, så der vil være en overgangsperiode, siger Fifa-præsident Sepp Blatter ifølge nyhedsbureauet Reuters på en pressekonference.
Beslutningen kommer efter pres fra det europæiske fodboldforbund (Uefa), der har slået fast, at det selv vil forbyde third-party ownership, uanset om Fifa ville være med eller ej.
Den slags konstruktioner, hvor virksomheder eller personer helt eller delvist ejer rettighederne til spillere er udbredt i Sydamerika, men findes også i Europa. Også flere danske klubber har tidligere solgt ejerskabet til spillerne til pengemænd.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker