Fifa fordobler præmiepenge til kvindelandshold
Nadia Nadim og de danske landsholdskvinder glippede kvalifikationen til VM, hvor der skal kæmpes om betydeligt flere præmiepenge end i 2015. Det meddelte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) fredag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Forbundet har på sin kongres valgt at øge præmiepengene til kvindelandshold ved det kommende VM i 2019.
Når der til næste år afholdes VM for kvindelandshold i fodbold, kan spillerne se frem til en betragtelig stigning i de præmiepenge, de kan tage med hjem.
Sådan lyder det fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), der fredag afholdt kongres i Kigali, hovedstaden i Rwanda.
Det skriver AFP.
Her kunne Fifa-præsident Gianni Infantino bekræfte, at man investerer 50 millioner dollar (cirka 328 millioner kroner) i bidrag til de deltagende landshold ved slutrunden i 2019.
Pengene bruges fortrinsvis til øgede præmiepenge, men skal også gå til arrangører af venskabskampe samt frikøbsaftaler med spillernes klubber.
- Vi kommer til at bruge mere end tre gange så mange penge end i 2015, siger en tilfreds Infantino med henvisning til slutrunden i 2015, der blev afholdt i Canada.
- Konkret betyder det, at vi hæver præmiepengene fra 15 til 30 millioner dollar (cirka 200 millioner kroner, red).
Den internationale spillerforening (Fifpro) er dog ikke tilfreds med den nye tilførsel af penge i kvindernes slutrunde.
- På trods af disse forandringer er fodbolden stadig meget langt fra reel lighed mellem spillerne, hvad angår køn, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Man henviser til de 400 millioner dollar, cirka 2,6 milliarder kroner, der blev givet til herrernes VM i Moskva i sommer. Det beløb var 48 millioner dollar større end ved det foregående VM i 2014.
- I virkeligheden belyser forandringerne den stigning i uligheden mellem mænd og kvinders præmiepenge. Den her regressive trend modsiger Fifas erklærede mål om lighed mellem kønnene, skriver Fifpro.
Næste års VM for kvindelandshold spilles i Frankrig mellem 7. juni og 7. juli.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde