Fifa giver brasiliansk fodboldchef livstidskarantæne
Den suspenderede præsident for Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF), Marco Polo del Nero, er blevet udelukket fra al fodbold på livstid af Fifa. Foto: Reuters/Sergio Moraes/arkiv
Reuters/Sergio Moraes/arkiv
Præsidenten for Brasiliens fodboldforbund er blevet udelukket fra sporten på livstid af Fifa.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har fredag udstukket en livstidskarantæne fra al fodbold til præsidenten for Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF), Marco Polo del Nero.
Det skriver Fifa på sin hjemmeside.
Fifa har fundet den brasilianske fodboldchef skyldig i anklager om blandt andet bestikkelse, korruption, modtagelse af uberettigede gaver, interessekonflikt og generelle brud på de etiske regelsæt.
- Som konsekvens heraf er hr. Del Nero udelukket på livstid fra alle fodboldrelaterede aktiviteter både nationalt og internationalt, skriver Fifa på sin hjemmeside.
Derudover er han også blevet idømt en bøde på én million schweizerfranc, svarende til 6,2 millioner kroner.
Marco Polo del Nero blev allerede i december suspenderet af Fifa, mens sagen blev undersøgt.
Den 77-årige advokat satte sig i sædet som fodboldpræsident i Brasilien i 2015, og han har også tidligere været medlem af Fifas eksekutivkomité.
Del Nero er dermed den seneste, som er blevet dømt i den omfattende korruptionsskandale, som har verseret omkring Fifa siden maj 2015.
Tidligere er blandt andre forhenværende Fifa-præsident Sepp Blatter og den tidligere præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) Michel Platini blevet dømt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned