Fifa giver fodboldboss livstidskarantæne igen
Foto: Bazuki Muhammad /Scanpix
Bazuki Muhammad /Scanpix
Den korruptionsmistænkte Mohamed Bin Hammam har valgt at forlade alle sine topposter i international fodbold.
63-årige Bin Hammam har i lang tid udkæmpet et slagsmål med det internationale fodboldforbund, Fifa, og nu har han selv valgt at udtræde af forbundets magtfulde eksekutivkomité.
Samtidig stopper han som præsident for det asiatiske fodboldforbund, AFC.
Fifa oplyser samtidig, at man har idømt Mohamed Bin Hammam livstidskarantæne, så han aldrig kommer til at virke inden for fodbolden igen.
Det er faktisk anden gang, at Fifa har givet den aldrende qatarer en livstidskarantæne - den første blev dog i sommer kendt ugyldig af den internationale sportsdomstol, CAS, på grund af mangelfulde beviser.
Dommen fra CAS så Fifa dog stort på, da forbundet fulgte op med at give kortere karantæner af 90 dages varighed til den upopulære mand fra Qatar.
Nu lader det til, at Mohamed Bin Hammam har opgivet slagsmålet med Fifa, der mener, at han har forbrudt sig imod forbundets etiske principper.
Fifa mener, at Bin Hammam i 2011 forsøgte at bestikke sig til præsidentposten ved at købe sig til stemmer, da han udfordrede den siddende præsident Sepp Blatter. Senere har han været involveret i en sag i AFC om korruption og økonomisk uredelighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde