Fifa holder øje med Bulgarien efter regeringens kritik
Raheem Sterling (tv.) scorede to mål i Englands sejr på 6-0 over Bulgarien. Kampen måtte afbrydes to gange på grund af racistiske tilråb. Foto: Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Bulgariens regering opfordrede fodboldpræsidenten til at gå af. Nu er landet under Fifas lup.
Bulgarien risikerer at blive straffet af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), skriver det britiske medie Sky Sports.
Efter mandagens skandaløse kamp i EM-kvalifikationen mellem Bulgarien og England, der måtte afbrydes to gange på grund af racisme, opfordrede den bulgarske regering med premierminister Boyko Borissov i spidsen præsidenten for Det Bulgarske Fodboldforbund, Borislav Mihailov, til at gå af.
Nyhedsbureauet dpa skrev samtidig, at regeringen ville lukke ned for den økonomiske støtte til fodboldforbundet, indtil Borislav Mihailov var gået af.
Få timer senere indgav Mihailov sin opsigelse.
Ifølge Fifas regler må en national regering ikke blande sig direkte i fodboldforbunds anliggender. De nationale forbund skal fungere "uafhængigt og uden indflydelse fra tredjepart".
Ifølge en Fifa-talsmand er hændelsesforløbet på forbundets radar.
- Vi følger situationen tæt, siger talsmanden ifølge Sky Sports.
Der er endnu ikke indledt en officiel undersøgelse af Det Bulgarske Fodboldforbund, men Bulgarien kan blive straffet, hvis det kan bevises, at Mihailovs afgang var et resultat af regeringsindblanding.
Kampen i Sofia mellem Bulgarien og England i EM-kvalifikationen endte med en engelsk sejr på 6-0.
Efter kampen har Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) åbnet en sag mod Bulgarien - blandt andet på grund af racistisk opførsel blandt hjemmeholdets fans.
Det vides endnu ikke, hvornår sagen behandles af Uefas disciplinærkomité.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker