Fifa-leder: Sepp Blatters afløser må kun sidde i 12 år
Domenico Scala vil have mere gennemsigtighed omkring lønningerne i Det Internationale Fodboldforbund.
Det skal være slut med at se fodboldledere klæbe til deres taburetter i flere årtier i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
Det er anbefalingen fra Domenico Scala, leder af den komité, der skal føre fodboldorganisationen gennem skiftet fra Sepp Blatter til en anden præsident ved valget i februar næste år.
- Vi har brug for reformer nu. Vi kan ikke vente, siger Domenico Scala ifølge Sky Sports.
Han anbefaler blandt andet, at Fifa-præsidentposten og andre ledende poster maksimalt kan blive besat af den samme person i 12 år.
Sepp Blatter går af næste år som følge af den korruptionsskandale, der ramte Fifa tidligere i år.
Schweizeren har været Fifa-præsident siden 1998, og før ham sad brasilianeren Joao Havelange på posten i 24 år.
- Jeg har ikke talt med ham (Blatter). Jeg kender ikke hans holdning.
- Reformer kunne være blevet fremlagt for mange år siden, men det skete ikke, siger Domenico Scala.
Han ønsker også gennemsigtighed om lønnen for FIFA-præsidenten og andre ledende medlemmer, og han vil have Fifas eksekutivkomité delt op i to.
Det er dog ikke sikkert, at Domenico Scalas planer bliver gennemført. De skal nemlig først vedtages af eksekutivkomitéen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker