Fifa-medlem: Rusland og Qatar kan miste VM-værtskaber
Et højtstående Fifa-medlem siger, at Rusland og Qatar kan miste deres VM-værtskaber på sager om bestikkelse.
Hvis der findes beviser for bestikkelse, kan Rusland og Qatar miste deres værtskaber for VM i fodbold i henholdsvis 2018 og 2022.
Det siger et højtstående Fifa-medlem for første gang, da schweizeren Domenico Scala søndag slog det fast i et interview med den schweiziske avis Sonntagszeitung.
- Hvis der eksisterer beviser for, at Rusland og Qaar blev VM-værter på baggrund af bestikkelse, kan tildelingerne blive annulleret, siger han.
Schweizeren skynder sig dog at understrege, at de eventuelle beviser endnu ikke er fundet.
Domenico Scala er sat i spidsen for den komité, som skal lede Fifa fra Blatter og hen til en ny præsident for den store fodboldorganisation. Han skal sørge for, at det kommende præsidentvalg forløber så godt som muligt.
Schweiziske myndigheder er i færd med at undersøge, om der er sket bestikkelse i forhold til værtskaberne for VM i 2018 og 2022. Det sker som en del af en større undersøgelse, som også har ført til spørgsmål i forbindelse med VM i Sydafrika i 2010.
14 nuværende og tidligere Fifa-medarbejdere og ansatte inden for sportsmarketing er desuden anklaget i USA for at have deltaget i bestikkelse. Sagerne skulle gå omtrent 20 år tilbage og handle om rundt regnet 990 millioner kroner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde