På et krisemøde i den brasilianske hovedstad Brasilia blev Rousseff og Fifa-præsident Sepp Blatter enige om et "tættere samarbejde" for at løse problemerne med VM-forberedelserne, der er langt efter tidsplanen.
Senest har Fifa skarpt kritiseret, at de brasilianske VM-arrangører har planer om et totalt alkoholforbud på stadioner under slutrunden.
- Efter et godt møde har vi besluttet, at den brasilianske regering og Fifa skal arbejde tættere sammen og knytte tættere bånd, så vi kan arrangere et af de største verdensmesterskaber nogensinde, siger Sepp Blatter ifølge nyhedsbureauet DPA.
Blatter selv vil personligt mødes hyppigere med den brasilianske regering for at diskutere forberedelserne, forlyder det.
27 måneder før VM sparkes i gang har strejker og almindelige forsinkelser betydet, at flere store byggerier er langt efter tidsplanen.
Specielt er der bekymring for, om infrastrukturen når at komme i orden til at modtage millioner af tilskuere og turister til de 64 kampe.
Senest har den såkaldte ølkrig sparket gang i nye uoverensstemmelser mellem Brasilien og Fifa, efter at den brasilianske regering så sent som torsdag nægtede at ophæve alkoholforbuddet på stadioner i VM-perioden.
Nu har sportsminister Aldo Rebelo imidlertid åbnet for, at publikum alligevel kan drikke øl til VM-fodbolden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker