Fifa-panel godkender videodommersystem til VM i fodbold
Fifa-præsident Gianni Infantino har længe været fortaler for at bruge VAR-systemet ved VM. Foto: Scanpix/Atta Kenare
Scanpix/Atta Kenare
Organet, der varetager fodboldspillets regler, har godkendt videodommersystemet VAR til brug ved VM i Rusland.
Det har længe været ventet, og nu trækker det for alvor op til, at der ved sommerens VM i fodbold i Rusland vil blive gjort brug af videodommersystemet VAR (Video Assistant Referee).
Således har International Football Association Board (Ifab) - organet under Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), der varetager fodboldspillets regler - enstemmigt besluttet at godkende videosystemet til anvendelse ved VM.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Nu er det op til Fifa at træffe den endelig beslutning. Det vil sandsynligvis ske 16. marts, når Fifa-rådet samles i colombianske Bogota.
Fifa-præsident Gianni Infantino har længe været fortaler for, at VAR-systemet tages i brug ved VM.
Det er allerede i brug i flere af Europas største ligaer herunder den italienske Serie A og den tyske Bundesliga.
Fredag blev det vedtaget, at den spanske liga følger trop fra næste sæson.
Sommerens VM afvikles fra 14. juni til 15. juli.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker