Fifa-præsident afviser pengeproblemer trods megaunderskud
Fifa-præsident Gianni Infantino slår fast, at det er mangel på forståelse for Fifas økonomiske model, hvis man tror, at der er problemer i forbundet efter milliardunderskud. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Dieu Nalio Chery
/ritzau/AP/Dieu Nalio Chery
Der er ikke økonomiske problemer i Fifa trods forlydender om det modsatte, siger præsident Gianni Infantino.
For en måneds tid siden præsenterede Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) et underskud for regnskabsåret 2016 på hele 2,6 milliarder kroner.
Fifa forklarede det med dyre efterforskninger og investeringer i kølvandet på korruptionsskandalen i forbundet samt det faktum, at underskud er almindelige i de år, hvor der ikke er VM-slutrunde.
Alligevel har en række kritikere siden hævdet, at økonomien i Fifa er skrantende. Men det er et udtryk for mangel på forståelse for den økonomiske model i Fifa, siger præsidenten, Gianni Infantino.
- Til trods for hvad nogle har skrevet og sagt, så er Fifas økonomi ekstremt solid, forklarer Infantino under en kongres i Bahrain ifølge AFP.
Han gentog, hvad forbundet også meldte ud i forbindelse med regnskabet, nemlig at de tre år, hvor der ikke er VM-slutrunde, altid giver underskud.
- Det er sådan, vores forretningsmodel er udformet. Vi har ikke behov for at fortælle andet og har heller ikke behov for at gøre vores tal kunstige eller få dem til at se bedre ud med regnskabsmæssige greb, siger Infantino.
Fifa har tidligere meldt ud, at underskuddet i 2017 kan blive større end i 2016, mens man til gengæld forventer et overskud på i nærheden af syv milliarder kroner i 2018, hvor der er VM i Rusland.
Det er i høj grad tv-aftalerne til VM, som sender milliarder af kroner ned i Fifas pengekasse.
Trods det store underskud i 2016 ligger der også små syv milliarder på kistebunden i Fifa fra tidligere år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned