Fifa-præsident melder om bred opbakning til VM-udvidelse
Gianni Infantino kæmper for en VM-udvidelse, og ifølge ham selv er der bred opbakning. Foto: AP/Ivan Sekretarev
AP/Ivan Sekretarev
Gianni Infantino ønsker VM udvidet fra 32 til 40 eller 48 deltagere. Beslutningen træffes i januar.
Gianni Infantino, der er præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), har siden sin præsidentvalgkamp bebudet, at han vil udvide antallet af deltagere ved VM i fodbold.
Og sådan kan det meget vel komme til at gå.
Onsdag siger præsidenten på et pressemøde, at der er bred opbakning til en udvidelse blandt de forskellige nationale fodboldforbund.
- Jeg tror meget kraftigt på det, men jeg er naturligvis ikke en diktator.
- Det er noget, der skal diskuteres igennem. Da det blev diskuteret forbundene imellem ved flere topmøder, var de (de forskellige forbund, red.) overvældende for idéen, men flere diskussioner skal finde sted, siger Gianni Infantino ifølge AFP.
Fifas øverste beslutningsorgan, Fifa Council, har en eventuel VM-udvidelse på dagsordenen på et møde 9. januar, skriver NTB.
Kort efter vil det formentlig stå klart, om udvidelsen bliver en realitet eller ej.
Siden 1998 har 32 lande deltaget ved VM i fodbold, og det bliver også tilfældet ved VM i 2018 og 2022. Det er tidligst fra VM i 2026, at antallet af deltagere kan udvides til enten 40 eller 48, som Infantino ønsker.
Det vides ikke, hvem der bliver vært for VM i 2026, men Infantino bekræfter, at døren er åben for et fælles værtsbud fra Canada, USA og Mexico.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie