Fifa-præsident vil udvide kvinde-VM til 32 hold
Gianni Infantino ser gerne, at der også kommer et VM for klubhold på kvindesiden. (Arkivfoto) Foto: Kacper Pempel/Reuters
Kacper Pempel/Reuters
Gianni Infantino drømmer om et VM i kvindefodbold med deltagelse af 32 nationer.
Står det til præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, så skal VM i kvindefodbold udvides.
Infantino have otte nationer mere med, så deltagertallet går fra 24 til 32.
- Jeg vil udvide turneringen til 32 hold.
- Vi skal beslutte os hurtigt, hvis vi vil udvide det til VM i 2023. Hvis vi ender med at gøre det, bør vi sørge for, at alle har mulighed for at byde ind på at blive værter eller medværter, siger Fifa-præsidenten ifølge Reuters.
Udmeldingen kommer samtidig med, at Gianni Infantino kalder det igangværende VM i kvindefodbold, der afholdes i Frankrig, for det bedste nogensinde.
Han mener, det giver en oplagt mulighed for generelt at udvikle kvindefodbolden.
- Jeg ser gerne, at der kommer et VM for klubhold så hurtigt som muligt næste år eller året efter.
- Vi har brug for et klub-VM, der kan spilles hvert år, for at få klubber fra hele verden til at investere mere i kvindefodbold, siger Gianni Infantino.
Dette års VM i kvindefodbold afgøres på søndag, hvor USA og Holland møder hinanden i finalen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde