Fifa-præsident: VM skal passe til det 21. århundrede
Fifa-præsident Gianni Infantino glæder sig over VM-udvidelsen. Foto: AP/Walter Bieri
AP/Walter Bieri
Gianni Infantino mener, at alle kampe bliver vigtige ved VM i fodbold, når udvidelsen træder i kraft i 2026.
Tirsdag besluttede Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) øverste organ, Fifa Council, at VM-slutrunden i fodbold fra 2026 skal udvides fra 32 til 48 hold.
Udvidelsen har vakt kritik, men Fifa-præsident Gianni Infantino forsvarer den.
- Vi bliver nødt til at få VM til at passe til det 21. århundrede, siger Infantino ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Mange flere lande vil have muligheden for at drømme, siger han.
Infantino blev sidste år valgt som Fifa-præsident, og han sagde under sin valgkamp, at han ville arbejde for at udvide VM.
Det ligger fast, at de 48 deltagende nationer skal opdeles i 16 grupper med tre hold i hver gruppe.
- Alle kampe bliver vigtige, lyder det fra Fifa-præsidenten.
Det er endnu ikke besluttet, hvordan de 16 ekstra VM-pladser skal tildeles de kontinentale fodboldforbund, men "alle vil få flere", siger Infantino.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker