Fifa sætter VM-udvidelse på pause efter uenighed
Det Internationale Fodboldforbunds eksekutivkomité er ikke blevet enig om at udvide VM-slutrunden til 40 hold.
VM i fodbold bliver ikke udvidet fra 32 til 40 hold. Ikke i første omgang i hvert fald.
Torsdag har eksekutivkomitéen i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) ellers holdt møde i Zürich om en udvidelse fra 2026, men der er ikke opnået enighed.
Det fortæller det tyske medlem af eksekutivkomitéen, Wolfgang Niersbach, i en meddelelse til det tyske nyhedsbureau dpa.
- En beslutning om at udvide VM fra 2026 er ikke blevet truffet.
- Især repræsentanter fra Asien og Afrika var fortalere for det. Emnet er blevet overdraget til administrationen til nøjere granskning, siger Wolfgang Niersbach.
Det nuværende VM-format med 32 hold blev indført ved VM-slutrunden i Frankrig i 1998.
Fra 1982 til 1994 bestod slutrunden af 24 hold, og tidligere var endnu færre nationer med ved VM.
VM i 2018 i Rusland og VM i 2022 i Qatar kommer efter planen også til at bestå af 32 hold, som det altså har været tilfældet siden 1998.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde