Fifa skal afgøre OB-angribers transferskæbne
Fifa skal afgøre, om Sander Svendsens skifte fra OB til Brann gik igennem inden deadline på transfervinduet.
Den norske angriber Sander Svendsen ved ikke, om han i den kommende tid skal tørne ud for OB eller norske Brann.
Mandag blev klubberne enige om Svendsens skifte fra OB til Brann, men der er tvivl om, hvorvidt transferen blev gennemført inden skæringstidspunktet ved midnatstid.
Branns sportschef, Rune Soltvedt, siger til Bergensavisen, at han mener, papirerne kom i orden inden midnat, men det skal nu afgøres hos Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.
Det siger den transferansvarlige i Norges fodboldforbund, Kristian Skjennum, til Eurosport i Norge, skriver bold.dk.
Ifølge Kristian Skjennum skal Fifa gennemgå sagen, hvorefter der vil komme et svar mandag eller tirsdag.
- Status er, at overgangen hænger i systemet. Fifa skal nu se på sagen og vurdere, om den godkendes eller ej.
- Det er detaljer, der afhænger af det internationale system og dets regler, der skal afgøre, om en transfer kan gennemføres, siger Kristian Skjennum.
Svendsen kom til OB i sidste sæson, hvor han scorede 13 superligamål. I denne sæson er det dog bare blevet til syv minutter på banen for den 23-årige angriber.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned