Det internationale fodboldforbund, Fifa, suspenderer to medlemmer af den 24-mand store og prestigefyldte eksekutivkomité, der skal vælge arrangøren af VM i 2018 og 2022.
Tahitis Reynald Temarii og Nigerias Amos Adamu er blevet suspenderet i henholdsvis et år og tre år, fordi de i oktober blev filmet af den engelske avis The Sunday Times, da de - af en af avisens journalister - lod sig købe for at stemme på USA som VM-vært.
Ud over suspenderingen er de blevet idømt mindre bøder.
Formanden for den etiske komité, Claudio Sulser, mener, at straffene skal ses som udtryk for en nultolerance politik over for snyd og svindel i Fifa.
- Så længe jeg er i den etiske komité, vil vi have en nultolerance politik over for regelbrud. Vi vil ikke have acceptere svindel, doping eller misbrug på nogen måde, siger Claudio Sulser.
Til gengæld finder Fifa ikke bevis for - som The Sunday Times har hævdet - at der allerede er blevet indgået andre hemmelige aftaler, som vil få indflydelse på udfaldet af afstemningen, der skal finde sted den 2. december.
Både Temarii og Adamu skulle som medlemmer af eksekutivkomitéen have stemt, men Fifa bekræfter nu, at kun de 22 resterende medlemmer får lov at stemme.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker