Fifa tildeler camerounsk fodboldlegende lang karantæne
Samuel Eto'o trækker igen negative overskrifter. (Arkivfoto). Foto: Lefleris Pitarakis/Ritzau Scanpix
Camerouns Fodboldpræsident, Samuel Eto'o, skal afsone seks måneders karantæne for grænseoverskridende adfærd.
Den camerounske fodboldlegende Samuel Eto'o må i sin funktion som landets fodboldpræsident ikke være til stede ved nationens landskampe de næste seks måneder.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har således idømt Eto'o et halvt års karantæne for brud på reglerne om grænseoverskridende adfærd og overtrædelse af fair play-reglerne.
Forseelserne er begået i forbindelse med U20-VM for kvinder, hvor Cameron mødte Brasilien tidligere på måneden, men Fifa kommer ikke ind på detaljerne.
Det er langt fra første gang, at Eto'o rammer overskrifterne for det negative.
For to år siden erkendte han sig skyldig i skattesvig, men undgik en fængselsstraf, senere i 2022 blev han anklaget for vold, og i 2024 er han blevet sat i forbindelse med matchfixing.
Som aktiv var han en stjerne i klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Inter og Chelsea.
Fire gange blev han kåret som årets afrikanske spiller, inden han i 2019 indstillede karrieren.
To år senere blev han præsident for Camerouns Fodboldforbund.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker