Fifa undersøger mistænkelige dopingprøver fra Rusland
Richard McLaren afslørede i to rapporter i 2016 statsstyret doping i Rusland. Nu har Fifa sendt ham en række konkrete spørgsmål, som fodboldforbundet ønsker besvaret af whistlebloweren Grigory Rodchenkov, der lever i eksil. Foto: Scanpix/Fabrice Coffrini / Arkiv
Scanpix/Fabrice Coffrini / Arkiv
Fodboldforbundet har fået friske beviser i den russiske dopingskandale fra 2016. 34 sager er i søgelyset.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) søger svar på, om fodboldspillere var involveret i den store dopingskandale i Rusland.
Fifa har modtaget nye informationer og har sendt en række konkrete spørgsmål til advokaten Richard McLaren, der i to rapporter i 2016 afslørede statsstyret doping i Rusland.
McLaren skal sende spørgsmålene videre til whistlebloweren Grigory Rodchenkov, der kom med en række detaljerede udsagn om det russiske dopingsnyderi.
Rodchenkov er tidligere leder for antidopinglaboratorierne i Moskva og Sotji, hvor Rusland i 2014 snød groft i forbindelse med vinter-OL.
Rodchenkov, der i dag lever i eksil, har forklaret, at mere end 8000 dopingprøver blev destrueret for at sløre snyderiet.
Det er alligevel lykkedes Det Internationale Antidopingagentur, Wada, at skaffe 3000 dopingprøver - deriblandt 154 fra fodboldspillere.
De nye informationer, Fifa er kommet i besiddelse af, har skabt konkret mistanke om doping i 34 sager. Flere af de pågældende sager omhandler spillere, der i 2014 repræsenterede Rusland ved VM-slutrunden i Brasilien.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker