Filippo Inzaghis hold rykker op i Serie A
Filippo Inzaghi er træner for Benevento. (Arkivfoto) Foto: Ciro De Luca/Reuters
Ciro De Luca/Reuters
Benevento har været suveræn i den næstbedste italienske fodboldrække i denne sæson.
Filippo Inzaghis hold kan begynde forberedelserne til livet i Serie A.
Med en sejr på 1-0 over Juve Stabia øgede Benevento mandag aften afstanden til de øvrige hold i den næstbedste italienske række.
Dermed er holdet, der er trænet af den tidligere AC Milan- og Juventus-angriber, sikker på at rykke op i Serie A for anden gang i klubbens historie.
Holdet har været helt suverænt i indeværende sæson. Benevento har blot tabt 1 ud af 31 kampe og har hele 24 point ned til andenpladsen.
Benevento spillede senest i Serie A i sæsonen 2017/18, hvor klubben satte rekord for flest nederlag i begyndelsen af en sæson i Europas fem største ligaer.
Dengang blev det til 14 nederlag i streg, før der kom point på kontoen.
Den nu 46-årige Inzaghi overtog Benevento i sommeren 2019 og har siden haft stor succes med klubben. Tidligere har han stået i spidsen for AC Milan, Venezia og Bologna.
Som spiller var han i mange år en af Europas mest frygtede angribere og kan blandt andet skrive verdensmester, dobbelt Champions League-vinder og tredobbelt italiensk mester på cv'et.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker