Film koster Roma-stjerne to kampes karantæne
Kevin Strootman (i rødt) er blevet straffet for at filme sig til et straffespark i weekendens Rom-derby mod Lazio. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Gregorio Borgia
/ritzau/AP/Gregorio Borgia
Romas Kevin Strootman har fået to kampes karantæne for at filme sig til straffespark i derbyet mod Lazio.
Ofte lykkes det fodboldspillere at filme sig til straffespark og på den måde hjælpe sit hold til sejre.
I weekenden forsøgte Romas Kevin Strootman netop det i lokalopgøret mod Lazio, men selv om han fik sit straffespark i situationen, så fortryder han nok nu.
Roma tabte alligevel kampen 1-3, og nu har disciplinærudvalget i italiensk fodbold straffet hollænderen med to kampes karantæne for sit usportslige skuespil, som dommeren ellers faldt for.
Det meddeler fodboldforbundet tirsdag ifølge Reuters.
Roma fik udlignet til 1-1 på straffesparket, som Strootman filmede sig til, men Lazio scorede to gange i anden halvleg og snuppede sejren.
De to kampes karantæne betyder, at Kevin Strootman går glip af de vigtige kampe mod Milan og topholdet Juventus.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde