Fin stemning til U-landskamp

Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: God opbakning med stort tilskuertal til U-17 landskamp i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er lang tid siden, at der har været fyldt totalt op med biler på parkeringspladsen ved Fakta på Bregnevej, så biler også måtte holde langt ned ad Birkevænget.

Men sådan var det i aftes, da der blev spillet U-17 ungdomslandskamp mod Montenegro på OK+ Stadion i Nakskov. Og selvom det ikke var helt som i Parken, var der gjort en rigtig god indsats for at få folk på stadion, og man kunne ikke være mere heldig med vejret en sådan september-aften, så der var masser af folk og stemning på stadion til kampen, der blev placeret i Nakskov i anledning af byjubilæet.

De yngre blev blandt andet trukket derud på grund af underholdning og ballonshow med den ganske hurtige og kvikke tryllekunstner Mikkel Rugholm.

De ældre tilskuere kunne glæde sig over at gense gamle Nakskov- og Rudbjerg-old boys-spillere i en kamp mod byrådet forstærket med flere repræsentanter for Nakskov Handel og Erhverv.

Byrådet stillede op med Thomas Østergaard i målet og borgmester Holger Schou Rasmussen som spydspids foran Heino Knudsen, Niels Hansen, Henning A. Rasmussen, Daniel Blak og Niels Jensen og sikrede sig en kneben 2-1 sejr.

Underholdningen betød, at rigtig mange af tilskuerne var kommet i god tid og forsynede sig fra catering-bordene ved klubhuset.

Så alt var på plads, da landsholdsspillerne med hver en stolt lokal miniputspiller i hånden kunne løbe ind på stadion på Bregnevej før afspilning af nationalmelodierne som ved en rigtig landskamp.

Du kan læse mere om kampen i onsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed

Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen