Den ene skade har afløst den anden på det danske kvindelandshold i håndbold, men torsdag aften var der endelig godt nyt fra VM-lejren inden turen til Brasilien.
Danskerne vandt uden besvær med 33-26 over Holland i en kamp, hvor de rød-hvide sad tungt på begivenhederne.
På trods af, at profiler som Lærke Møller og Line Jørgensen måtte kigge på med småskader, havde hjemmeholdet ingen problemer med at slå gæsterne i Kjellerup Arena.
Danmark førte allerede ved pausen med 20-10 og var en overgang oppe at føre med 13 mål, inden Holland fik halet ind til sidst.
Spillerne har nu et par dage fri, inden de på søndag rejser til Brasilien. Her skal de træne nogle dage og vænne sig til klimaet og tidsforskellen, inden Uruguay venter i den første VM-kamp lørdag den 3. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker