Tine Rasmussen har allerede opfyldt sin målsætning ved EM inden søndagens finale.
Det skyldes, at Danmarks bedste kvindelige badmintonspiller er mødt frem til EM-stævnet i Manchester efter en måneds skadespause.
- Jeg vil gerne vinde, men jeg er ovenud tilfreds med at være nået frem til finalen. Alle mål er indfriet, fastslår Tine Rasmussen, der lørdag slog russiske Ella Diehl i semifinalen.
- Jeg har spillet mig i form under turneringen. Helt frem til starten af EM har jeg været ude med en skade i hælen, forklarer Rasmussen, der i finalen møder enten Pi Hongyan fra Frankrig eller tyske Juliane Schenk.
- Jeg går efter chancen og vil forsøge at snuppe EM-titlen. Men det er begge topspillere, som har slået de bedste. Mine forventninger er derfor ikke, at jeg skal gå ind og sætte trumf på og vinde finalen, forklarer Tine Rasmussen, der aldrig har vundet EM:
- En EM-titel rangerer jeg ikke på højde med Super Serie-titel. Men den er speciel og anderledes, fordi det er hvert andet år. Og det er naturligvis en titel, som jeg gerne vil have med i samlingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker