Finanstilsynet politianmelder FCM for Duncan-køb
Foto: Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Finanstilsynet har valgt at politianmelde fodboldklubben FC Midtjylland for at tilbageholde oplysninger i forbindelse med købet af Morten "Duncan" Rasmussen i skotske Celtic for et år siden.
FCM valgte ikke at oplyse om købet af den farlige angriber til fondsbørsen, da ledelsen ikke mente, at handlen ville få indflydelse på klubbens regnskab. En overtrædelse der normalt takseres til en bøde på mellem 60.000 til 100.000 kroner, erfarer Ritzau.
- Den konkrete sag drejer sig om køb af en spiller, der op til kontraktindgåelsen havde døjet med skader og ikke i lang tid havde fået spilletid på den sælgende klubs (Celtic Football Club) førstehold.
- Den praksis, der findes på området, angår salg af markante spillere til væsentlige transfersummer, og ikke køb af spillere til beskedne transfersummer, skriver FCM i en fondsbørsmeddelelse.
Finanstilsynet har anmeldt FCM for at overtræde pligten til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden.
Ledelsen i FCM erkender, at man ikke har fulgt klubbens interne regler i forbindelse med købet af Morten "Duncan" Rasmussen. Men klubbens ledelse mener, at handlen var så tilpas lille, at klubben ikke har overtrådt loven om værdipapirhandel.
Morten "Duncan" Rasmussen har de senere år levet en omskiftelig tilværelse, efter han stoppede i Brøndby i 2010.
Angriberen blev dengang solgt til Celtic, hvor han dog ikke slog til. "Duncan" blev udlejet til tyske Mainz, AaB i Superligaen samt Sivasspor i Tyrkiet, inden FC Midtjylland købte ham i sommeren 2012.
Morten "Duncan" Rasmussen scorede i sin første sæson i FC Midtjylland fem mål i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned