Finland sender danske fodboldkvinder tæt på EM-exit
Foto: Adam Ihse/ Scanpix /Scanpix
Adam Ihse/ Scanpix /Scanpix
Det danske kvindelandshold i fodbold balancerer på kanten af et meget skuffende exit fra EM i Sverige.
Danmark var på vej til at sikre sig en sejr over Finland, men et finsk mål tre minutter før slutfløjt bliver højst sandsynligt særdeles kostbart for Kenneth Heiner-Møllers mandskab.
Det endte 1-1 mod finnerne, og derfor skal de danske landsholdsspillere være usandsynligt heldige, hvis det skal lykkes dem at få en plads i kvartfinalerne som nummer tre i gruppen.
Danmark styrede fra kampens start begivenhederne mod finnerne, der efter 27 minutter måtte se Pernille Harder heade et indlæg i mål. Men scoringen blev annulleret for offside.
Bare to minutter senere lykkedes det Mia Brogaard at opfange bolden på kanten af finnernes straffesparkfelt. Via en modstander hamrede Brogaard Danmark foran med 1-0.
Danskerne gik ned i tempo i store dele af anden halvleg, og det gav de finske modstandere mulighed for at kæmpe sig tilbage i opgøret.
I slutfasen gik det galt, da Finlands Annica Sjölund fik udlignet til 1-1.
Danmark har to point efter de tre gruppekampe og skal nu håbe på, at det er nok til at gå videre til kvartfinalerne. De to bedste treere på tværs af tre grupper går videre til kvartfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker