Finland spænder ben for de spanske verdensmestre
De spanske verdensmestre måtte overraskende nøjes med 1-1, da Vicente del Bosques mandskab på hjemmebane mødte Finland i VM-kvalifikationen.
Man må også sige, at finnerne var heldige med at rejse hjem med et enkelt point fra opgøret i gruppe I, da værterne i den grad sad på spillet foran hjemmepublikummet.
Boldbesiddelsen var hele 81,5 procent i spansk favør og skudstatistikken viste hele 19 spanske forsøg mod fire til gæsterne.
De spanske favoritter havde også 19 hjørnespark, mens finnerne aldrig fik tilkæmpet sig et eneste hjørnespark.
Til trods for den store dominans, så kunne Teemu Pukki udligne til 1-1 10 minutter før slutfløjt, efter at Sergio Ramos kort inde i anden halvleg havde headet Spanien i front i forbindelse med et hjørnespark.
Det uafgjorte resultat betyder, at Spanien må afgive førstepladsen i gruppe I til Frankrig, der vandt 3-1 hjemme over Georgien.
Frankrig har 10 point på førstepladsen, mens Spanien har otte point, efter at holdene har spillet fire kampe hver i gruppe I.
Netop Spanien og Frankrig tørner sammen på tirsdag i Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker