Brøndby IFs Teemu Pukki jubler efter scoring til 1-0, mens AaBs Henrik Dalsgaard ser til, søndag aften i superligakampen på Brøndby Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Med to scoringer blev Teemu Pukki dagens helt for Brøndby, da klubben vandt med 2-1 på hjemmebane over AaB.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Brøndby var søndag aften vært for et intenst opgør mod AaB på Brøndby Stadion, som ingen af holdene kunne tåle at tabe.
Inde på banen viste hjemmeholdet sig dog mest sulten efter pointene. Brøndby vandt 2-1, og finske Teemu Pukki blev dagens helt med to scoringer for hjemmeholdet.
AaB havde muligvis stadig lidt tunge ben efter midtugens Europa League-kamp mod Rio Ave. Det kunne man fristes til at tro i kampens start, hvor Brøndby tog initiativet.
Alligevel var det udeholdet der kom til kampens første store chance. Efter 12 minutter lykkedes AaB med et højt pres som udløste en bolderobring og en stor chance. Men afslutningen røg over mål.
Efter 28 minutter var der igen fare på færde. Brøndby-forsvaret tog sig en ordentlig blunder, og pludselig var Anders K. Jacobsen helt fri i venstre side. Hans afslutningen sad dog lige i maven på målmand Lukas Hradecky, og Brøndby slap med skrækken.
Annonce
To minutter før pausen kom forløsningen til gengæld for hjemmeholdet. Finske Teemu Pukki modtog bolden på kanten af feltet, og efter en hurtig vending sparkede han tørt og fladt bolden mellem benene på Rasmus Thelander og forbi Nicolai Larsen i målet.
1-0 til Brøndby, og den stilling holdt til pausen.
I starten af anden halvleg opstod en tvivlsom situation, hvor AaB-målmand Nicolai Larsen tog bolden med hænder uden for feltet. Brøndby-spillerne appellerede for et rødt kort, men Larsen slap med et gult et af slagsen.
Generelt startede hjemmeholdet anden halvleg bedst, hvor både Elmander og Pukki havde gode muligheder for at øge føringen.
Der skulle dog noget af en AaB-gave til, før at 2-0-scoringen kom. 20 minutter før tid lavede Kenneth Emil Pedersen en håbløs tilbagelægning, som Pukki opfangede. Han afdriblede keeper Nicolai Larsen, og så stod det 2-0.
Kun minutter senere fik kampen dog nyt liv, da en fremragende lang stikning af Nicolaj Thomsen blev prikket i mål til 2-1 af den netop indskiftede angriber Søren Frederiksen.
Efter reduceringsmålet bredte der sig en uro hos hjemmeholdet, som faldt langt tilbage på banen.
Få minutter før tid skulle Brøndby være glad for målmand Lukas Hradecky. Nicklas Helenius fik et frit hovedstød foran mål, men en flot refleks på stregen af den finske målmand reddede de tre point for hjemmeholdet.
Med 2-1-sejren bytter de to hold plads i tabellen, hvor Brøndby nu indtager sjettepladsen i Superligaen. AaB er placeret lige under på syvendepladsen.
Brøndby IFs Teemu Pukki jubler efter scoring til 1-0, mens AaBs Henrik Dalsgaard ser til, søndag aften i superligakampen på Brøndby Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Lokale MF'ere i spidsen for nyt, stort udvalg
Friluftsbad kan endelig åbne
Stort panttyveri fra ø-butik
Ildsjæle stablede åbningsfest på benene og betalte det hele selv
Ny opgørelse: Så mange på LF har langt til offentlig transport
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Efterlyser vidner i sag om grov vold