Fiorentina dummer sig og taber terræn i toppen
Fodboldklubben Fiorentina led mandag aften et uventet pointtab i den italienske Serie A.
Firenze-klubben spillede 2-2 hjemme mod Parma, der udlignede i sidste minut.
Dermed ligger Fiorentina nummer fem i ligaen med 11 point for seks kampe.
Det er syv point færre end topholdet AS Roma, der har maksimumpoint efter seks sejre.
Napoli og Juventus har begge 16 point, mens Inter er nummer fire med 14 point.
Walter Gargano bragte Parma foran kort før pausen af kampen i Firenze.
20 minutter inde i anden halvleg udlignede forsvareren Gonzalo Rodriguez for Fiorentina, og 12 minutter før tid bragte indskiftede Juan Vargas hjemmeholdet foran 2-1.
Fiorentina så ud til at køre sejren hjem, men i sidste minut udlignede Massimo Gobbi til 2-2.
Parma er nummer 14 i Serie A med seks point efter de første seks runder.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker