Fiorentina fyrer træneren efter stime uden sejre
Vincenzo Montella fik ikke lov til at blive i Fiorentinas trænersæde efter 1-4-nederlaget til AS Roma. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Vincenzo Montella er blevet fyret i Fiorentina, som ikke har vundet i de syv seneste ligakampe.
Fiorentina-danskeren Jacob Rasmussen skal have ny cheftræner.
Klubben meddeler lørdag på sin hjemmeside, at den har fyret træner Vincenzo Montella efter en række dårlige resultater.
- Klubbens beslutning er truffet efter en lang og grundig analyse af holdets præstationer, skriver klubben på hjemmesiden.
Det lillablusede hold har ikke vundet i de syv seneste Serie A-kampe, hvor det er blevet til fem nederlag og to uafgjorte kampe.
Senest tabte Fiorentina 1-4 hjemme til AS Roma fredag, og det blev dråben, som fik bægeret til at flyde over for klubledelsen.
Den dårlige stime har sendt holdet ned på 14.-pladsen i ligaen med kun fire point ned til nedrykningsstregen.
Fyringen kan måske give den 22-årige forsvarsspiller Jacob Rasmussen en chance for at tilkæmpe sig noget spilletid.
Han indledte sæsonen med at være skadet, men har nu været klar i et par måneder uden dog at få spilletid af Montella.
To gange har han siddet på bænken, og ellers har han spillet på reserveholdet.
Fiorentina oplyser, at en ny træner endnu ikke er på plads, men det forventer man at få styr på i løbet af de kommende dage.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde