Fiorentina slår Inter i vildt opgør med ni scoringer
Et hattrick af Mauro Icardi var ikke nok for Inter, som lørdag tabte 4-5 ude til Fiorentina. Foto: /ritzau/AP/Maurizio Degl''innocenti
/ritzau/AP/Maurizio Degl''innocenti
5-4 er ikke hverdagskost i Serie A, men det blev resultatet lørdag, da Fiorentina hjemme slog Inter.
Inter havde brug for point lørdag aften i forsøget på at spille sig tættere på femtepladsen i Serie A.
Den plads giver adgang til kvalifikationen til Europa League i næste sæson, og derfor ville en sejr ude over Fiorentina lune.
Sådan gik det dog ikke i opgøret, der gik helt amok i scoringer.
Hele ni af slagsen blev der disket op med, da Fiorentina vandt 5-4.
Matias Vecino bragte Fiorentina foran 1-0 halvvejs inde i første halvleg, men Ivan Perisic udlignede seks minutter senere for Inter.
Gæsterne kom såmænd også foran 2-1 kort efter ved Mauro Icardi, men så vendte opgøret, efter at Federico Bernardeschi kort inde i anden halvleg misbrugte et straffespark.
Det kunne Inter-keeper Samir Handanovic selvfølgelig glæde sig over kortvarigt, inden boldene begyndte at hagle ind bag ham.
Efter 63 minutter udlignede Davide Astori, og minuttet efter bragte Matias Vecino med sin anden scoring Fiorentina foran 3-2.
Khouma Babacar ville også lege med i Fiorentinas målfest, og med to scoringer øgede han til 5-2.
Så lignede det store klø til Inter, men i slutfasen vågnede Mauro Icardi op igen, og med to sene scoringer nåede argentineren op på et hattrick.
Resultatet betyder, at Inter forbliver på syvendepladsen i ligaen med 56 point, mens Fiorentina følger efter med 55 point.
Lazio indtager femtepladsen med 61 point for en kamp færre efterfulgt af AC Milan med 58 point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned