Fire brødrepar på banen i samme kamp

Værterne har fire brødrepar på holdkortet, når Døllefjelde-Musse i aften tager imod Frem Sakskøbing i den lokale U/18 drenge 2-række.

Døllefjelde-holdet tæller normalt de fire storebrødre, mens de fire lillebrødre sædvanligvis spiller på klubbens U/16-hold.
- Men jeg mangler en del spillere på grund af en skoleudflugt til København, så jeg måtte hente spillere op, forklarer træner Svend Hansen.

De otte drenge bor alle i omegnen af Døllefjelde og er private venner uden for banen.
- Det bliver fedt at prøve. Det var ved at være sidste chance, for storebrødrene bliver snart seniorer, fortæller midterforsvareren Bjørn Brylle.




Højst usædvanligt vil fire brødrepar i aften komme på banen samtidig i en lokal ynglingekamp. Se hvorhenne lige her.

Offentliggjort Sidst opdateret