Fire kenyanere var hurtigst i Copenhagen Marathon
Solomon Kirwa vandt Copenhagen Marathon, hvor Jacob Sommer Simonsen blev bedste dansker som nummer ni.
Fire kenyanere sluttede øverst i søndagens Copenhagen Marathon.
Hurtigst af alle var Solomon Kirwa, der passerede målstregen i tiden 2 timer, 9 minutter og 12 sekunder.
Han var 29 sekunder hurtigere end Kenneth Keter på de 42,195 kilometer, mens Edwin Kiptoo på tredjepladsen var yderligere 10 sekunder langsommere.
Jacob Sommer Simonsen fra Aarhus Gymnastikforening blev bedste dansker på niendepladsen. Han løb i tiden 2 timer, 14 minutter og 46 sekunder.
Også hos kvinderne var kenyanere hurtigst. Her sejrede Rodah Chepkorir Tanui i tiden 2 timer, 23 minutter og 14 sekunder.
Valentina Mateiko løb over stregen som nummer to 51 sekunder senere, mens briten Philippa Bowden blev treer.
Også hos kvinderne kom den første dansker ind som nummer ni. Karen Ehrenreich fra Aarhus 1900 blev noteret for tiden 2 timer, 35 minutter og 2 sekunder.
Omkring 12.000 deltog i det traditionsrige løb.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned