Ove Pedersen har tilsyneladende brugt sommerpausen fornuftigt. Den tilbagevendte Esbjerg-træner måtte nøjes med en beskeden niendeplads i SAS Ligaen efter sin første halvsæson i klubben, men vestjyderne er kommet helt anderledes flot fra start i den nye sæson. 3-2-sejren på hjemmebane over HB Køge søndag eftermiddag var holdets fjerde på stribe, og 17 point i otte kampe betyder, at holdet blander sig i topstriden.
Hjemmeholdet kom foran allerede efter 19 sekunder, da Tim Janssen slog til mod et søvnigt Køge-forsvar. Emmanuel Ake udlignede få minutter efter, men så faldt kampen i den grad i tempo. Gæsterne forsvarede sig fornuftigt, og esbjergenserne fik ikke spillet sig til flere chancer.
Først sent i anden halvleg lykkedes det for Nicolai Høgh at heade værterne foran efter et hjørnespark. Og selv om Emmanuel Ake med et brag af en afslutning fik udlignet sent i kampen, sikrede indskiftede Jesper Lange sejren for Esbjerg kort før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned