Fire store rivaliseringer i Tour de France

* Jacques Anquetil mod Raymond Poulidor.

En lidt skæv rivalisering. For mens Anquetil vandt Touren fem gange, lykkedes det aldrig Poulidor at vinde løbet. Tre gange blev han nummer to og fem gange nummer tre. Måske derfor var han den mest populære af de to i den franske befolkning.

* Eddy Merckx mod Luis Ocaña.

Mange rivaliseringer er opstået som den undertippedes evige kamp for at støde favoritten af troen. Ocaña var den evige "underdog" i duellen mod Merckx. Da Ocaña slog "Kannibalen" med næsten ni minutter på en etape i 1971, lignede det et tronskifte. Men spanieren styrtede og udgik to dage senere. Da han to år senere endelig vandt Touren, var Merckx ikke til start.

* Bernard Hinault mod Greg Lemond.

Den gamle mester mod den unge opkomling. Lemond blev i 1985 hentet til Hinaults La Vie Claire-hold for at løfte arven efter den gamle mester. Men Hinault gav sig ikke uden kamp. Han vandt Touren i 1985 og angreb konstant sin unge kaptajn året efter, inden de to rivaler kørte over målstregen på Alpe d'Huez arm i arm.

* Lance Armstrong mod Jan Ullrich.

Fra 1999 til 2005 vandt Armstrong Touren syv gange i træk, og omverdenens håb om at få en ny vinder hang i høj grad på den talentfulde tysker. Men Ullrich fik aldrig skovlen under amerikaneren. Han vandt sit eneste Tour de France i 1997, hvor Armstrong ikke stillede op.

/ritzau/