Firerkajak kvalificerer sig til OL-finalen

Den danske firerkajak med René Holten Poulsen, Kim Wraae, Emil Stær og Kasper Bleibach er klar til at padle om medaljer ved OL i London på 1000 meter-distancen. Men det var ikke i overbevisende stil, da den danske kvartet kun opnåede en sjetteplads i semifinalen, hvor de seks bedste ud af otte fik en plads i finalen.

Den danske firerkajak er ellers en af favoritterne ved OL, efter at de vandt guld ved EM i Zagreb på samme distance for blot en måned siden.

Det var nu ikke til at se i semifinalen, hvor Poulsen, Wraae, Stær og Bleibach aldrig rigtig fik fart i kajakken. Der er finale torsdag.

Foto: Polfoto

Offentliggjort Sidst opdateret