Fischer brillerer med to mål i første start
Han har lavet masser af mål for danske ungdomslandshold og for Ajax' ungdomshold, men nu har 18-årige Viktor Fischer også meldt sig ind med et brag i den bedste hollandske fodboldrække.
Søndag var den aarhusianske offensivspiller for første gang i Ajax' startopstilling i en kamp i Æresdivisionen, og Fischer viste omgående sin målnæse ved at lave to mål i Amsterdam-klubbens overbevisende udesejr på 4-2 over Zwolle.
Ud over de to mål havde danskeren næstsidste fod på Siem de Jongs scoring til 4-0.
Det var ellers hans noget mere kendte landsmand Christian Eriksen, der som den første dansker bragte sig i centrum. Eriksen stod for oplægget på hjørnespark, da Toby Alderweireld scorede det første mål.
Det var også Eriksen, der efter en god halv time servicerede Fischer til 2-0-scoringen, der var stillingen ved pausen.
Anden halvleg var knapt kommet i gang, før Fischer havde øget til 3-0 på Derk Boerrigters oplæg, og med et kvarter tilbage leverede den unge dansker så forarbejdet til Siem de Jongs træffer.
I slutfasen slappede Ajax' noget skrøbelige defensiv en smule af, så Zwolle kom til to hurtige reduceringer, men det kan næppe ødelægge Viktor Fischers søndag.
Der kan snart blive brug for danskeren igen, for venstrefløjen Ryan Babel er truet af en pause.
Kantspilleren måtte allerede efter fem minutter forlade banen med smerter i armen. Lasse Schöne kom ind i stedet på en dag, hvor den fjerde dansker, Christian Poulsen, fik lov at hvile på bænken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde